Du skal være opmærksom på, at den primære komponent i ethvert digitalkamera, sammen med digitalt NV-udstyr, er ansvarlig for at fange lyset, der passerer gennem linsen for at skabe et billede. Den pågældende komponent betegnes som en sensor. En sensor er dybest set et fysisk objekt, der opsamler lys og konverterer det til et digitalt billede, der vises på skærmen i den anden ende. Digitalt udstyr leveres med en bred vifte af slags integrerede sensorer.
CMOS sensor
CMOS-sensorer er de mest udbredte (Complementary Metal-Oxide-Semiconductor). Ved hjælp af banebrydende teknologi er CMOS i stand til at opnå ekstremt høje niveauer af inkorporering på mikrochips med yderst effektive og kompakte indlejrede elektriske kredsløb.
CCD sensor
Før CMOS-sensorer blev der fremstillet ladningskoblede enhedssensorer (CCD). I akademiske, kliniske og professionelle systemer, der kræver de fineste billeddata, anvendes de nyeste CCD-billedsensorer. CMOS-sensorer bruges typisk i udstyr, der ikke kræver et billede af høj kvalitet, såsom professionelle digitale kameraer og andre lignende produkter. Fordi CMOS anvender en nyere og billigere teknologi, er digitalt nattesynsudstyr med CMOS-sensorer billigere end gadgets med CCD-sensorer.
I løbet af 50’erne af det forrige århundrede blev afkølede IR-sensorer skabt til militære formål. Denne særlige type IR-sensor har den ulempe, at den kræver ekstra komponenter for at opnå driftstemperaturer fra -70 til -150 °C, hvilket øger størrelsen og vægten af det termiske billedudstyr. Dette ekstra køletilbehør er dyrt, kræver en langvarig nedkølingsprocedure, bruger meget strøm og tager mellem 10 og 20 minutter at producere det første billede på et termisk billedinstrument. Da de kræver en teknologi med bedre ydeevne, der tillader registrering af større afstande og ikke kræver en gadget, der giver dig et øjeblikkeligt billede, bruges termiske billedbehandlingsenheder af den slags primært i militæret (hovedsageligt i militær transport).
Skabelsen af ukølede IR-sensorer, som typisk bruger mikrobolometer-baserede sensorer, begyndte i 1990’erne. Mikrobolometre sammensat af vanadiumoxid (VOx) eller amorft silicium (ASi) er de to mest udbredte varianter, der er tilgængelige i dag. Det faktum, at ukølede IR-sensorer er billigere end afkølede IR-sensorer og ikke kræver yderligere nedkølingskomponenter, gør disse termiske billedsystemer bærbare, lette og strømeffektive. Derudover tilbyder de et øjeblikkeligt billede, hvilket betyder, at du kan se dit billede direkte efter at have tændt for enheden (ingen nedkølingsprocesser). Ukølede IR-sensorer er mindre responsive, yder dårligere og registrerer billeder langsommere end afkølede IR-sensorer.
De to mest almindelige typer mikrobolometre, der bruges i termiske billeddannelsessystemer i dag, er amorft silicium (ASi) mikrobolometer (ukølet IR-sensor) og vanadiumoxid (VOx) mikrobolometre (ukølede IR-sensorer). Begge er lavet til at fungere på samme måde (deres underliggende teknologier er analoge), men den vigtigste skelnen er den type materiale, der bruges til at konstruere sensoren.
